Der er megen snak om blogs og alt det gode de gør for os mennesker. Idet, at blogs er blevet ganske nemt tilgængelige bruges de til alle mulige formål, lige fra dybt personlige udleveringer om trivialiteter i folks liv, til diskussion af vidspændende samfundsmæssige probelmstillinger. Personligt er jeg rimelig ligeglad hvornår lille Markus har lagt den første pølle, og sådan er vi nok flere, der har det. Langt mere interessant er det, at diskutere politik på nettet.

I bund og grund er bloggen ikke et medie, vi ikke kan være foruden her i Danmark, hvor ytringsfriheden værnes om med alle midler. Vi har en tradition for, at hvis der er noget i det politiske liv, vi er utilfredse med, så skriver vi et læserbrev, eller til den ansvarlige politiker personligt. Det er helt naturligt for os, og i den sammenhæng kan bloggen ses som et naturligt medie til at kommunikere ting, vi ellers ville have diskuteret via andre kilder.

Helt anderledes er situationen i lande med totalitære regimer eller meget strenge hierarkier og beskeden tradition for uddelegering af magt og medbestemmelse (Politiken 11/10-06). I lande, hvor borgerne er, eller føler, at de er, berøvet politisk indflydelse, er blogs en måde uden om de gængse politiske partier, medier og indflydelseskanaler at komme til orde. For eksempel er den kritiske debat i lande som Rusland, Kina og Iran flyttet over på Internettet, i takt med, at de etablerede medier underlægges censur (Politiken 11/10-06).

I Kina – og formodentlig også andre lande – har myndighederne forsøgt at få større kontrol med nettet, men kontrollen vil være væsentligt sværere at udøve, end via traditionelle medier.

Derfor er blogs og andre politiske internetfora en stor gevinst for ytringsfriheden i lande med totalitære styrer og ringe borgerindflydelse.

Der findes snart netdating for enhver smag. 

Der er et utal af måder at date på i det danske samfund. De mest brugte er vel idag netdating eller dating face-to-face som man i gamle dage omtalte som et stævnemøde. 

Interaktion via computeren med familie, venner, kolleger og netdating efter kærester  er efterhånden gået hen og blevet hverdag for mange danskere. Man bruger blandt andet Skype og MSN Messenger til den hurtige og direkte kommunikation, derudover kommer der hyppigt nye mails i indbakken blandt andet fra dating profilen som ligger og svæver rundt ude i cyberspace. 

Siden 1998 hvor det første netdating site dukkede op, har danskerne fået smag for netdating. På Frit-Lejde.dk er der listet ikke mindre end 115 dating sites og man kan roligt sige, at der er noget for en hver smag. Der er alt fra farmerdating, kristendating og seniordating til dokterdating, elitedating m.m. og på den måde kan brugerne lettere målrette deres søgning efter den eneste ene.

En af grundene til, at dating er blevet så populært, er fordi man i dag er så fokuseret på karriere og det perfekte liv. Man ønsker derfor ikke at spilde tiden på en masse unødvendige dates, men med netdating kan man kommunikere med potentielle daters og på den måde udvælge den eller dem man føler interesse for til en date. Man kan dog ikke altid regne med, at personen bag profilen er hvem han/hun udgiver sige for at være. Det handler jo om at sælge sig selv bedst muligt, hvor nogen stikker en lille hvid løgn er andre anderledes langt væk fra sandheden. Men det er vel egentligt også lidt charmen og samtidig ulempen ved netdating, man kan aldrig være sikker på hvem personen i den anden ende er før man mødes face-to-face. Fordelen er at netdating er nemt tilgængeligt for alle unge og ældre som søger efter kærligheden eller bare en god ven med samme interesser som en selv.

 Simon Ørregaard 

Udviklingen af nye medier har altid haft betydning for de markeder, der betjente sig af bestemte medier. Dette er selvsagt en banalitet, men for de områder det drejer sig om er det altså en banalitet af vital betydning. Fx er den digitale udvikling i sig selv måske den største trussel for sådan noget som ophavsrettigheder. Kopiering af musik har førhen været 100% lovligt. Man forudsatte nemlig, at der var tale om et tab i lydkvaliteten. Dette har også altid har været tilfældet i forbindelse med kopiering fra enten radio eller grammofon til kassettebånd, altså i den analoge medieverden. Den digitale udvikling har imidlertid gjort, at man i dag på meget kort tid, kan kopiere meget store mængder musik uden tab i lydkvalitet. Incitamentet til kopiering – herunder ikke mindst den ulovlige – er dermed blevet markant større i takt med denne udvikling. Da undertegnede som dreng gerne ville erhverve hele Mike Oldfields bagkatalog, foregik det ved lån af vinyl-lp’er på Albertslunds musikbibliotek, og derefter blev disse overspillet til kassettebånd. Jeg hørte til chrom-tilhængerne, og hvis det var rigtig avanceret skete det på en båndoptager med hhv. dolby-a, b, og c! Resultatet i forhold til i dag var et tab i lydkvalitet på et lagermedie der forholdsvis hurtigt mistede yderligere kvalitet i gengivelsen, for til sidst at blive slidt helt op. Uhensigtsmæssigheder som en moderne digital lydfil som oftest ikke er belemret af. Eksemplet med digitalt lagret musik, sætter hele problemstillingen med den frie adgang til information meget godt i relief. Der udspiller sig nemlig en kamp mellem forskellige kommercielle og ikke-kommercielle interesser – og selvfølgelig også politiske. Begreber som ophavsrettigheder, censur, markedsføring og overvågning kommer i spil, på en måde der virker meget mere dramatisk end i den analoge tidsalder. Således er der d.d. faldet dom ved fogedretten om at internetudbydere skal blokere til sites med ulovligt indhold, fx skal Tele2 lukke for deres kunders adgang til den russiske musikportal allofmp3. Individets muligheder virker potentielt næsten uendelig meget større i den digitale tidsalder, men samtidig medfører det dybest set en kamp om de mest fundamentale rettigheder og pligter i et moderne demokrati.

Med de nye medier får magtbalancen en ny betydning, som er mere utydelig, da vi igennem den nemmere adgang til informationer, får flere aktører på banen, der kan være med til at skabe de samfundsmæssige processer. Flere kan få indflydelse på strukturerne.Traditionelt har magt handlet om adgang til agendasættende foraer og autoriteter. I vores nuværende samfund, er det ikke længere så entydigt, hvem disse autoriteter er, eller hvor dagsordenen sættes. Derfor er det interessant at inddrage en strukturel magtforståelse: Institutionernes indflydelse på vores socialisering, samt vores evne til at transformere os, for at skabe resultater, gennem en strategisk handlen betinget af omgivelsernes strukturer. Da dette kan bidrage til større forståelse.Informationsteknologiens udvikling gør os alle til potentielle videnskilder, hvilket giver en langt større informationsbase, samt kræver et mere defineret selekteringsfilter, ligesom det spiller ind på samfundets sammenhængskraft og vores identitetsdannelse.Identiteten skabes bl.a. gennem mening, der kommer til udtryk gennem artikulation; betinget af strukturerne, på både mikro-, meso- og makroniveau. En artikulation vi alle potentielt kan være med til at skabe, og hvis diskurser er i evig hegemonisk kamp.Identiteten er afhængig af sammenhængskraften mellem mennesker, og sammenhængskraftens betingelser er under forandring, da samfundets udvikling mod at blive mere informationsbaseret, giver nye muligheder, men samtidig også mangler redskaber til større forståelse og mening.Vores identitet og filtreringssystem til at skabe mening, skabes i interaktionen med andre mennesker, vores socialiseringsproces til at håndtere viden, absorberes gennem tillid og tryghed, som etableres gennem vores kontakt til andre mennesker. De nye medier muliggør større frihed, idet at individet kan bidrage og finde viden, udfra egne behov, men dette er samtidigt betinget af manglende lighed til adgang, – fra det praktiske niveau til det metafysiske. Samtidig skabes mening og viden rent subjektivt, og der er en kamp mellem hvem der har den sande viden, som påvirker strukturerne, og derved påvirker hvem vi er, og hvordan vi skaber mening i verden. Fællesskaber bygger på modsætningsfyldte balancer: Balancen mellem frihed og lighed, mellem rigtig og forkert. En balance der er forskellig i tid, rum og blandt mennesker, og som er en konstant diskussion, der  driver udviklingen. 

Kilder: Hoff, Foucault, Giddens, Dahl, Lister m.fl, Durkheim, Berger & Luckmann og Bachrach & Baratz.

Teknologien ændrer sig i takt med samfundets udvikling og det kan derfor til tider være svært at bemærke de teknologiske ændringer, der direkte eller indirekte har indflydelse på vores krop og liv. I hvor høj en grad man er bevidst om al den teknologi man benytter sig af i hverdagen, er derfor et spørgsmål om den enkelte teknologis gennemsigtighed.

Ved at benytte sig af, og derved løbende tolke på, en teknologi, træder opmærksomheden på denne teknologi mere og mere i baggrunden til fordel for selve brugsegenskaben. Man vil i den sidste ende ikke behøve at forholde sig i samme omfang til selve teknologien, men kunne arbejde med den i periferien og rette centrum af sin opmærksomhed på det faktiske arbejde teknologien muliggøre. Hvor nemt denne overgang sker, er afhængig af den pågældende teknologis gennemsigtighed, men kan en teknologi blive 100 % gennemsigtig?

I menneske-maskine relationen af den legemliggjorte art, må al teknologi, der bliver sat ind som erstatning, givetvis adskille sig fra dens originale forgænger – den er kunstigt fremstillet. Vi har dog i dag eksempler på teknologier, der er så tæt på at være 100 % gennemsigtig, at de udvisker grænserne mellem mennesket og teknologi. Et eksempel er brillen. Her er det tydeligt at se, at udviklingen fra brillen til kontaktlinsen har gjort denne teknologi betydeligt mere gennemsigtig. Nutidig forskning har imidlertid bragt denne teknologi et væsentligt skridt nærmere 100 % gennemsigtighed i en komplet legemliggørelse af teknologien via laseroperation.

Man kan argumentere for, at der ikke efterfølgende er noget spor af tilstedeværelsen af teknologi. Men da en teknologi har haft sin indflydelse på menneskets syn på verden, vil der i min fortolkning dog altid være tale om en legemliggjort teknologi. Om den så har været til stede og kun efterlader sin egenskab eller altid er til stede, men ikke bemærkes, er derfor ikke afgørende. Hvilken påvirkning og derved magt den integrerede teknologi får for individets, er derimod relevante faktorer at forholde sig til.

Online interaktion er både udskældt og rost.

Den online interaktion er blandt andet udskældt på grund af den ensomhed nogle mener, det kan skabe. Enkelte mennesker lever deres liv foran skærmen derhjemme og har gennem chat rooms skabt deres eget liv med en ny personlighed og venskaber knyttet til denne personlighed. Her udgiver de sig for at være en anden end de i virkeligheden er. Som eksempel kan nævnes ”Julie” som fremstod på nettet som en ældre, handicappet dame, som gav gode råd. Mange havde tiltro til hende og fulgte hendes råd. Men i virkeligheden var denne ”Julie” en midaldrende mandlig psykiater. Dette er et tydeligt bevis på, at man har mulighed for at udgive sig for at være en anden og dermed skabe en ny identitet. Samtidig kan man i virkeligheden aldrig være sikker på, hvem man har med at gøre, når man kommunikerer med fremmede over nettet.

Blandt fordelene ved online interaktion kan nævnes netop de ensomme mennesker, som kan opleve et fællesskab gennem for eksempel chat rooms. De kan skabe nye forbindelser og måske endda skabe sig selv et bedre liv gennem kommunikation med fremmede mennesker. Her kan man tage homoseksuelle som et eksempel. Mange homoseksuelle har problemer med både at acceptere og blive accepteret, som den de er. Igennem chat rooms for homoseksuelle får de råd og vejledning gennem ”samtaler” med andre, der har været i samme situation. Dette kan give dem en øget livskvalitet, og de kan gøre nye bekendtskaber ude i det virkelige liv indenfor den kreds, de er en del af. Gennem en online interaktion kan der dermed blive etableret en vedvarende face-to-face-kommunikation.

Online interaktion skaber derfor forbindelse mellem grupper af mennesker med samme interesse og dermed bliver der skabt et såkaldt virtual community. Denne form for sites kan også hjælpe brugerne til at udvide deres viden indenfor et givent område på trods af sproglige såvel som kulturelle grænser.

Alt i alt kan man sige at der både er positive og negative sider ved den online interaktion. Men et er sikkert; det er kommet for at blive med dets positive og negative sider. Men samtidig med at vi gør større og større brug af mulighederne indenfor online interaktion, tilpasser vi os også både det gode og det dårlige.

Mvh Simon

http://www.mariebering.dk/blog/

http://mejlhede.wordpress.com/

http://rakette.smartlog.dk/familietamtam.html

http://www.andersjensen.dk/wordpress/

Karakteristisk for disse er, at de bruger standard blog-skabeloner, som kan findes på f.eks. blogger.com eller wordpress.com.

Sproglige karakteristika

Sprogbrugen er hverdagsagtigt talesprog. Stilen er meget personlig, på grænsen til, hvad man egentlig ikke har brug for at vide

Funktionelt

Da det er standardopsætning, der er brugt, er links osv. Organiseret rimelig ens på siderne. Typisk er kategorierne: Andre sider på bloggen, personlige interesser, venners blogs.

Visuelt

Der er ofte lagt mange billeder ud – især af folks respektive babyer. Også andre mennesker og episoder i blogejernes hverdagsliv figurerer på bloggene.

Konklusion

Da det er nemt og enkelt og brugervenligt at bruge standardblogs, er det et medie, der er let tilgængeligt for alle. Derfor bliver det mere og mere almindeligt, at folk opretter blogs om deres helt almindelige hverdag. Man kan derfor godt tale om en stilart – i hvert fald om et fænomen, der er kommet for at blive, og som vil brede sig.